Anette Løvdal | Grønkål salat med søde kartofler og granatæble
17477
post-template-default,single,single-post,postid-17477,single-format-standard,cookies-not-set,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-7.7,wpb-js-composer js-comp-ver-5.4.7,vc_responsive

27 nov Grønkål salat med søde kartofler og granatæble

Min favoritsalat er denne skønne salat lavet på en bund af grønkål. Kål er super sundt og selvom grønkål måske ikke lige er den kål, du først vil tænke på at bruge i din salat, så er det faktisk  rigtigt lækkert.  Du hakker kålen meget fint, lige som du hakker persille.  Grønkål er rig på fibre, og bitterstofferne i bladene har vist sig at sænke fedt indholdet i blodet.  Endvidere  indeholder grønkål stoffet sulforafan, der beskytter slimhinderne mod forurenende stoffer , og  som binder giftstoffer og fører dem ud af kroppen.

Så der er ingen undskyldning for ikke at spise denne skønne salat.  Den kan bruges til mange forskellige slags kød og en rest kan bruges i madpakken dagen efter 🙂

 

Ingredienser 4 prs.

300 g grønkål
2 søde kartofler
4 gulerødder

hakket persille eller anden krydderurt.
2 faste æbler eller pærer (stykkerne vendes i citronsaft)
50 g Valnødder
Kernerne fra 1 granatæble

Dressing

Ekstra Jomfruolivenolie
1 tsk. honning
Flagesalt og friskkærnet peber
Friskhakkede krydderurter
Saften fra ½ citron

 

Søde kartofler og gulerødder skrælles og skæres i skiver.  Bag i 180 gr varm ovn i ca 30 min.  Tag ud af oven og afkøl. Overhæld med oliven olie og krydder med salt samt hakket persille, eller anden krydderurt.

Grønkålen hakkes fint og blandes med de afkølede grøntsager.  Skær pærer ud i små tern og bland i salaten sammen med granatæblekerner.

Lav dressingen og hæld over salat ca. 20 minutter før serveringen.

til sidst drysser du hakkede valnødder over salaten.  Jeg bruger også ofte gedefeta i salaten, jeg elsker feta og har fundet en rigtig god en som passer super til denne salat. Men prøv dig lidt frem om det passer til din smag!

Rigtig god fornøjelse!

Endnu ingen kommentarer

Skriv en kommentar