Anette Løvdal | Er det muligt at sadle om midt i livet og få succes ?
17396
post-template-default,single,single-post,postid-17396,single-format-standard,cookies-not-set,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-7.7,wpb-js-composer js-comp-ver-5.4.7,vc_responsive

25 sep Er det muligt at sadle om midt i livet og få succes ?

For flere år siden valgte jeg at sige mit job op.  Jeg har altid arbejdet rigtig meget, været mega pligtopfyldende, og gjort mit job på bedste vis og med masser af energi.

En dag forsvandt lysten, gejsten og energien til at arbejde for andres interesser, fordi jeg skulle gå for meget på kompromis med mig selv, og det liv jeg ønskede at leve. Måske havde jeg helt fra starten kastet mig for vild ud i mit arbejde, lagt min identitet der, og glemt mig selv.

For efter 20 år på arbejdsmarkedet var jeg færdig.

Set i bakspejlet sagde jeg farvel og tak,  fordi jeg var kørt ned. Jeg havde ikke mere at give af, var træt, kunne ikke længere se mig yde det der skulle til, og jeg havde brug for noget andet. Jeg havde været igennem sygdom og livsændrende omstændigheder – livet var ikke det samme mere.

Jeg vidste ikke hvad det andet var jeg længtes efter, gik fra mit job  uden at vide hvad det næste skridt var,  og måske er det hvad jeg fortryder i dag. At jeg ikke var mere skarp på hvad jeg ville i stedet for.  Jeg har brugt mange år på at finde ro, lysten til at arbejde igen og være social på en arbejdesplads. Noget er gået virkelig galt i mine år på arbejdsmarkedet, for jeg har ikke lyst til at skal tilbage i den samme arbejdsform igen – heller ikke nu efter 8 år.  Jeg føler simpelthen ikke jeg passer ind mere.

Jeg vil allerhelst være mig selv, styre min egen tid og udrette lige nøjagtig det jeg har lyst til, og samtidig bidrage til verdenen.  Jeg brænder for at hjælpe kvinder til at finde livsvitaliten og energien igen.  Jeg ved hvad det vil sige at miste det, og jeg har fundet min livsenergi ved hjælp af ro, selvforståelse, sund kost, kontakt med naturen og en livsstil som passer til den jeg er nu.

Det er ikke pissenemt at stå så fast på det jeg vil, at komme til at leve af min business og være mig uden at blive konstant udfordret.  Jeg ved hvor meget jeg har brug for at være mig, jeg får næsten kvalme når jeg tænker på at skulle passe ind i en bestemt kasse – og hold nu kæft hvor er jeg udfordret af den maskuline energi, som vil have mig alle til at yde, tjene penge, udrette og handle på alt.  Den energi som måler og vejer mig  udfra de ting jeg har udrettet og opnået.  Hvorfor er det svært at komme igennem med blot at være mig og de værdier jeg står for ?

Jeg er overbevist om at verden har brug for mig. Så jeg arbejder videre på min drøm om  at hjælpe de mange kvinder som har mistet energi, livs-vitaliteten og mærker at kroppen siger fra med smerter, depression og andre skavanker, fordi de har haft for travlt og har glemt at lytte indad.  Vi skal turde stoppe op, mærke det liv vi ønsker, og tage ansvar.  Ansvaret tager vi ved at ændre kurs, fylde os selv op på psykisk og fysisk. Det indebærer  bl.a at tage hånd om din stress, dit liv og det du spiser.  Det er en lang række ting som tilsammen gør hele din livsstil.

 

Sundhed kommer  indefra,  og det starter med dig selv.  Jeg vil elske at være din vejviser <3

 

 

 

 

 

Endnu ingen kommentarer

Skriv en kommentar