Anette Løvdal | Så er det nu det sker…
16791
post-template-default,single,single-post,postid-16791,single-format-standard,cookies-not-set,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-7.7,wpb-js-composer js-comp-ver-5.4.7,vc_responsive

25 nov Så er det nu det sker…

Ja nu gør jeg det, springer ud som selvstændig. Siden jeg sagde mit job op for 5 år siden, har jeg gået med en lille spire i maven. Jeg ville arbejde med noget som jeg virkelig brændte for, og som interesserede mig helt vildt.

Jeg er vild passioneret omkring sundhed, men sådan har det bare ikke altid været. Som barn voksede jeg op i en købmandsbutik med adgang til alt hvad hjertet begærede (Læs: Slik, slik og slik). Det blev ofte til for mange søde sager og alt for lidt rigtig mad. Jeg tænkte aldrig over at det var usundt, eller at jeg ikke var god ved min krop. Jeg var da udødelig, og kunne byde min krop hvad det skulle være. Den lystrede også godt i mange år. Først da jeg var midt i 30érne begyndte jeg virkelig at få helbredsmæssige udfordringer, samtidig med at jeg havde født 3 dejlige unger, og havde spændende jobs som krævede meget rejseaktivitet og mange deadlines. Jeg fik da en del advarsler i form af infektioner, stress og for højt blodtryk men først da jeg måtte sygemeldes pga. mavesmerter begyndte jeg at forstå.

I dag er jeg blevet klogere. Jeg ved at jeg skal passe på mig selv, give mig selv de bedste betingelser, så jeg kan trives og have det godt.

Jeg tænker rigtig meget over hvad jeg spiser og på min livsstil generelt.

  • Jeg spiser altid økologisk når det er muligt
  • Jeg holder mig fra gluten og mælkeprodukter og helst også sukker
  • Jeg spiser masser af grøntsager hver dag
  • Jeg spiser ikke længere forarbejdet mad, men laver helst alt fra bunden
  • Jeg skifter alt mit plastik emballage ud med glas opbevaring
  • Jeg bruger sæber, hudplejeprodukter og rengøringsartikler uden unødig kemi og parfume
  • Der er mange flere steder at tage fat, og jeg gør det step by step hver eneste dag.

Det er mine prioriteter og de giver mening for mig. Jeg har fået meget mere energi og det bedste af det hele er, at jeg har fundet min livsvej.

Jeg elsker at formidle sundhed på alle planer, og hvor stor en betydning det har for vores helbred. Jeg er lige startet på en uddannelse i komplementær hormonterapi, så jeg også kan vejlede ved hormonelle ubalancer, som hænger uhjælpelig sammen med vores kost og vores livsstil. Uuuuhhhhh ja – det er drømmen der bliver til virkelighed. Jeg kan slet ikke vente med at komme i gang….

Endnu ingen kommentarer

Skriv en kommentar